Hjemmelavet Ansigtsmasker

Jeg har undersøgt forskellige opskrifter på hjemmelavede ansigtsmasker, da det hurtigt bliver ret dyrt, at gå i en dyr butik for at få en ansigtsmaske. Og så kan man næsten aldrig være 100 % sikker på hvad der er i.

Jeg har fundet nogle forskellige hjemmesider med opskrifter til forskellige slags ansigtsmasker. Nogle af dem er endda fra Dennis Knudsen. ; )

Dennis Knudsens hjemmelavede ansigtsmasker:

Ifølge Dennis:  – “Det vigtige med maskerne er, at du altid sørger for, at den minimum sidder i 10 min. på din hud. På den måde gør den alt det gode, som huden har brug for.”

Her kan du desuden også se udsendelsen med Dennis Knudsen:
http://www.dr.dk/DR1/Rabatten/Indslag/2009/Efteraar_09/uds_2/20090819115034.htm

Ansigtsmaske til normal og tør hud:

Til denne maske skal man bruge en kiwi, en mango og lidt økologisk yoghurt.

Kiwien er fyldt med vitaminer, som huden har gavn af. Samtidig er mangoen den frugt i verden, der har flest A-vitaminer. Yoghurten giver huden mælkesyre, der giver huden stabilitet og samtidig lukker porerne til sidst.

De 3 ingredienser blandes i en blender, og smøres derefter på huden.

Man vil opleve, at når masken påføres, vil man få en stivende fornemmelse i ansigtet. Det er netop det, masken skal gøre for at give sin gode virkning.

Ansigtsmaske til fedtet hud:

Hvis man har fedtet hud, er det vigtigt, at man bruger en anden slags maske.

Masken laves ved at blande en lille smule citron, en halv avocado og æggehviden fra et æg. De tre ingredienser piskes sammen med håndkraft i en skål.

Opskrift på skintonic:

For at laven en god skintonic skal man bruge et lille glas kamille te, der har trukket et par minutter.
Kamillens bedste egenskab er, at den beroliger huden.

Derudover skal du rive en lille agurk, så både agurkstrimlerne og saften kan bruges. Agurken giver skintonic’en fugt.
Endelig skal skintonic’en indeholde fibre samt A-vitaminer og C-vitaminer. Og til det er en almindelig æblejuice meget velegnet.

Hæld et par skvat juice ned i blandingen af agurk og kamillete, bland derefter ingredienserne. Pres dernæst saften af en halv citron udover blandingen. Citronen indeholder mange A- og C-vitaminer, samtidig med at den påvirker huden, så porerne trækker sig sammen.

Hæld blandingen gennem et kaffefilter, så agurkstrimlerne sies fra. Hæld blandingen på et lille glas og stil det i køleskabet, hvor den sagtens kan holde sig 3-4 dage uden problemer.

OBS:   Som med alle andre hudplejeprodukter kan man risikere, at det kan fremkalde allergiske reaktioner – også selvom det her er rene og friske ingredienser, der bliver brugt. Så prøv dig frem, og vær forsigtig.

Andre Ansigtsmasker:

Jeg fandt en hjemmeside med en masse forskellige slags ansigstmasker.

http://mereframig.blogspot.com/2009/03/forskellige-hjemmelavede-ansigtsmasker.html

Da der var så mange, har jeg valgt kun at skrive nogle få af dem her. : ) 
Der findes også opskrifter til sart og tør hud, hud der er plaget af akne, fedtet hud og en maske der er lavet af ren frugt.

Ansigtsmaske med honning og havsalt:
To skefulde honning blandes med en teske havsalt. Smøres derefter i ansigtet og på halsen, lad det sidde i 10 – 15 min. Skyl derefter grundigt og din hud vil nu føles blød og behagelig.

Ansigtsmaske med avocado, citron og æggehvide:
Mos en avocado, den skal være moden (altså blød), og bland den med sammen med en spiseske citronsaft og en æggehvide. Smør det derefter i ansigtet og lad det sidde i 10-15 minutter, skyl med varmt vand. Ikke nok med, at den skulle gøre huden dejlig blød, den skulle også stramme huden op, gøre den frisk og hjælpe mod fine rynker.

Jeg fandt også en anden hjemmeside: http://www.ansigtsmasker.dk/hjemmelavetansigtsmaske.html

De fortæller også hvordan du kan lave en maske mod bumser og en behandling med peeling.  : )
Håber at i kan bruge det, og at det virker overskueligt.

Skriv en kommentar

Filed under Ansigtsmasker, Billigt, Blød hud, Gode råd, Hjemmelavet, Peeling, Skintonic, Sundhed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s